Nokia Fun Camera - Batterioplysninger

background image

Batterioplysninger

Denne enhed skal have strøm fra batterier af typen Alkaline 1,5 V 8003 Micro LR03 AM4
MN2400 Ministilo AAA. Anvendelse af andre typer kan føre til, at godkendelse eller garanti
for enheden bortfalder, og en sådan anvendelse kan være forbundet med fare. Sluk altid
enheden, inden du fjerner batterierne. Udskift altid begge batterier ved batteriskift. Undlad
at blande batterier af forskellige typer og mærker samt nye og gamle batterier. Sørg for, at
batteriernes poler vender rigtigt, når du indsætter batterierne.

Batterierne må ikke genoplades.

Hvis et fuldt opladet batteri ikke bliver anvendt, vil det efterhånden aflade sig selv.
Batteriets kapacitet og levetid forringes, hvis det opbevares i varme eller kolde omgivelser,
f.eks. i bilen en varm sommerdag eller kold vinterdag. Batteriers ydeevne forringes særligt
ved temperaturer, der ligger væsentligt under frysepunktet.

Brug kun batterierne til de formål, de er beregnet til. Brug aldrig batterier, der er beskadiget.
Beskadigede batterier kan lække eller eksplodere og derved forårsage personskade.
Batterierne skal opbevares utilgængeligt for små børn. Batterierne må ikke sluges. Søg læge,
hvis dette skulle ske.

Undgå at kortslutte batteriet. Der kan ske utilsigtet kortslutning, hvis en metallisk genstand,
f.eks. en mønt, clips eller kuglepen, forårsager direkte forbindelse mellem batteriets positive
(+) og negative (-) pol. Dette kan f.eks. ske, hvis du opbevarer et ekstrabatteri i lommen eller i
tasken. Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller den metalliske genstand tage skade.

Batterier må ikke brændes! Batterier skal kasseres og indleveres til genbrug i
overensstemmelse med gældende lokale bestemmelser. Batterier må ikke kasseres som
almindeligt husholdningsaffald.